Flydende nitrogen (LN2) spiller en afgørende rolle inden for assisteret reproduktionsteknologi som det foretrukne kryogene middel til opbevaring af værdifulde biologiske materialer, såsom æg, sædceller og embryoner. LN2 tilbyder ekstremt lave temperaturer og evnen til at opretholde cellulær integritet og sikrer langsigtet konservering af disse sarte prøver. Håndtering af LN2 stiller dog unikke udfordringer på grund af dets ekstremt lave temperatur, hurtige ekspansionshastighed og de potentielle risici forbundet med iltforskydning. Deltag i vores gennemgang af de væsentlige sikkerhedsforanstaltninger og bedste praksis, der er nødvendige for at opretholde et sikkert og effektivt kryokonserveringsmiljø, beskytte personale og fremtiden for fertilitetsbehandlinger.
Haier Biomedical flydende nitrogenopbevaringsløsning
Minimering af risici ved drift af et kryogent rum
Der er forskellige risici forbundet med håndtering af LN2, herunder eksplosion, kvælning og kryogene forbrændinger. Da volumenudvidelsesforholdet for LN2 er omkring 1:700 – hvilket betyder, at 1 liter LN2 vil fordampe og producere omkring 700 liter nitrogengas – skal der udvises stor forsigtighed ved håndtering af glasflasker; en nitrogenboble kan knuse glasset og skabe skår, der kan forårsage skade. Derudover har LN2 en dampdensitet på omkring 0,97, hvilket betyder, at det er mindre tæt end luft og vil samle sig ved jordoverfladen, når temperaturen er meget lav. Denne ophobning udgør en kvælningsfare i lukkede rum, hvor iltniveauet i luften reduceres. Kvælningsfaren forværres yderligere af den hurtige frigivelse af LN2, der skaber damptågeskyer. Eksponering for denne intenst kolde damp, især på huden eller i øjnene – selv kortvarigt – kan føre til kuldeforbrændinger, forfrysninger, vævsskader eller endda permanent øjenskade.
Bedste praksis
Enhver fertilitetsklinik bør udføre en intern risikovurdering vedrørende driften af sit kryogenrum. Råd om, hvordan disse vurderinger udføres, kan findes i publikationerne om praksis (Codes of Practice, CP) fra British Compressed Gases Association.1 Især CP36 er nyttig til at rådgive om opbevaring af kryogene gasser på stedet, og CP45 giver vejledning om design af et kryogent opbevaringsrum.[2,3]
NR. 1 Layout
Den ideelle placering af et kryogent rum er en placering, der tilbyder den bedste tilgængelighed. Det er nødvendigt at overveje placeringen af LN2-opbevaringsbeholderen nøje, da den skal fyldes via en trykbeholder. Ideelt set bør forsyningsbeholderen til flydende nitrogen placeres uden for prøveopbevaringsrummet i et område, der er godt ventileret og sikkert. Ved større opbevaringsløsninger er forsyningsbeholderen ofte forbundet direkte til opbevaringsbeholderen via en kryogen overførselsslange. Hvis bygningens indretning ikke tillader, at forsyningsbeholderen placeres eksternt, skal der udvises ekstra forsigtighed under håndtering af det flydende nitrogen, og der skal udføres en detaljeret risikovurdering, der omfatter overvågnings- og udsugningssystemer.
NR. 2 Ventilation
Alle kryogeniske rum skal være godt ventilerede med udsugningssystemer for at forhindre ophobning af nitrogengas og beskytte mod iltsvind, hvilket minimerer risikoen for kvælning. Et sådant system skal være egnet til en kryogenisk kold gas og være forbundet med et iltsvindsovervågningssystem, der registrerer, når iltniveauet falder til under 19,5 procent. I så fald vil det initiere en stigning i luftudskiftningen. Udsugningskanaler bør placeres i jordhøjde, mens iltsvindssensorer skal placeres ca. 1 meter over gulvniveau. Den nøjagtige placering bør dog bestemmes efter en detaljeret undersøgelse af stedet, da faktorer som rummets størrelse og layout vil påvirke den optimale placering. Der bør også installeres en ekstern alarm uden for rummet, der giver både lyd- og visuelle advarsler for at signalere, når det er usikkert at gå ind.
NR. 3 Personlig sikkerhed
Nogle klinikker vælger muligvis også at udstyre medarbejdere med personlige iltmålere og anvende et makkersystem, hvor folk kun går ind i kryogenrummet to og to, hvilket minimerer den tid, en enkelt person er i rummet ad gangen. Det er virksomhedens ansvar at uddanne medarbejdere i kølesystemet og dets udstyr, og mange vælger at lade medarbejdere deltage i online nitrogensikkerhedskurser. Personalet bør bære passende personlige værnemidler (PPE) for at beskytte sig mod kryogene forbrændinger, herunder øjenbeskyttelse, handsker/handsker, passende fodtøj og en laboratoriekittel. Det er vigtigt, at alle medarbejdere gennemgår førstehjælpskursus i, hvordan man håndterer kryogene forbrændinger, og det er ideelt at have en forsyning af lunkent vand i nærheden til at skylle huden af, hvis der er sket en forbrænding.
NR.4 Vedligeholdelse
En trykbeholder og en LN2-container har ingen bevægelige dele, hvilket betyder, at en grundlæggende årlig vedligeholdelsesplan er alt, hvad der kræves. Inden for denne bør kryogenslangens tilstand kontrolleres, samt eventuelle nødvendige udskiftninger af sikkerhedsventiler. Personalet bør løbende kontrollere, at der ikke er områder med frost – hverken på beholderen eller på fødebeholderen – som kan indikere et problem med vakuummet. Med omhyggelig overvejelse af alle disse faktorer og en regelmæssig vedligeholdelsesplan kan trykbeholdere holde i op til 20 år.
Konklusion
Det er af største vigtighed at sikre sikkerheden i en fertilitetskliniks kryokonserveringsrum, hvor LN2 anvendes. Selvom denne blog har skitseret forskellige sikkerhedsovervejelser, er det vigtigt, at hver klinik udfører sin egen interne risikovurdering for at imødekomme specifikke krav og potentielle farer. Samarbejde med ekspertudbydere inden for køleopbevaring, såsom Haier Biomedical, er afgørende for at opfylde behovene for kryoopbevaring effektivt og sikkert. Ved at prioritere sikkerhed, overholde bedste praksis og samarbejde med betroede fagfolk kan fertilitetsklinikker opretholde et sikkert kryokonserveringsmiljø, der beskytter både personale og levedygtigheden af værdifuldt reproduktionsmateriale.
Referencer
1. Praksiskodekser - BCGA. Tilgået 18. maj 2023. https://bcga.co.uk/pubcat/codes-of-practice/
2. Praksiskodeks 45: Biomedicinske kryogene lagringssystemer. Design og drift. British Compressed Gases Association. Udgivet online 2021. Tilgået 18. maj 2023. https://bcga.co.uk/wp-
3.indhold/uploads/2021/11/BCGA-CP-45-Original-05-11-2021.pdf
4. Praksiskodeks 36: Opbevaring af kryogen væske hos brugerne. British Compressed Gases Association. Udgivet online 2013. Tilgået 18. maj 2023. https://bcga.co.uk/wp-content/uploads/2021/09/CP36.pdf
Opslagstidspunkt: 1. februar 2024
